1

Godnat og sov godt

Brug for hjælp?
Kontakt Desiree Lundsteen
dea.plo@dadl.dk

Lægekursus

Kursus nr. 9014518

Som praktiserende læge møder du ofte patienter, der har søvnproblemer. De har ofte et ønske om en recept på sovemedicin. Du er underlagt kravene fra Sundhedsstyrelsen, som har skærpet indsatsen mod forbrug af benzodiazepiner. Så hvad gør du, når du ikke vil udskrive en recept på sovemedicin? Det kan i den forbindelse være vigtigt at vide en del om søvnens fysiologi, at kunne undersøgere nærmere, hvad søvnproblemet består af og at kunne tilrettelægge en behandlingsplan, der ikke indebærer sovemedicin.

Kurset udspringer af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra 2008, som bl.a. har givet anledning til øget opmærksomhed på danskernes forbrug af benzodiazipin i forbindelse med søvnproblemer. Formålet med kurset er at give dig øget viden om søvnens fysiologi og søvnforstyrrelser samt non-farmakologisk behandling, så du lettere kan komme med et stærkere lægefagligt modspil til patienternes ønske om sovemedicin.

På kurset gennemgår vi søvnens fysiologi med udgangspunkt i den nyeste viden samt relevante søvnforstyrrelser

Desuden får du den ultimative "opskrift" på non-farmakologisk behandling af psykofysiologisk insomnia.

Kurset er bygget op omkring en række korte faglige indlæg, samt arbejdet med cases og opgaver individuelt eller med en læringspartner.

Målgruppe: Praktiserende læger

Kurset er godkendt af Fonden for almen praksis til 2 dages refusion og ikke under aftalen for systematisk efteruddannelse: Ialt 2 dage.

Kurset starter kl. 16.00 den første dag og slutter kl. ca. 14.30 på sidstedagen.

Praktisk information

Tidspunkt
29. august 2018 til 31. august 2018

Tilmeldingsfrist
4. juli 2018

Form

Internat

Status
Aflyst

Kursusleder