1

Ledelse i et kompagniskab

Brug for hjælp?
Kontakt Pernille Valentin Sommer
pvs.plo@dadl.dk

Lægekursus

Kursus nr. 9012618

Hvilke grundlæggende holdninger har du og dine kompagnoner til praksisdrift? Hvilke ambitioner har du for din praksis og hvordan stemmer de overens med dine kompagnoners? Hvordan skaber du engagerede medarbejdere, der løfter i flok? Spørgsmål, der alle handler om ledelse og i flerlægepraksis er der ikke en administrerende direktør men flere ligestillede direktører. Det giver mange muligheder, men også nogle særlige udfordringer. For at have en velfungerende praksis, er det afgørende at I som kompagnoner har nogenlunde samme forestillinger om, hvad er det for en praksis I ønsker jer, og hvad er det for værdier den skal bygge på? Har I lyst til at få styr på, hvordan I sammen kan udøve lederskab bedst muligt er kurset noget for jer. Kurset vil give jer en dybere forståelse for hinanden, og for hvordan I kan skabe god ledelse i jeres praksis.

Formålet med kurset er at du får en grundlæggende viden om, hvordan du og dine kollegaer konkret kan arbejde med ledelse i jeres praksis, og hvordan I sammen kan skabe grundlaget for en modstandsdygtig praksis med engagerede medarbejdere. Kurset lægger stor vægt på inddragelse og facilitering af deltagerne, sådan at man gennem refleksioner og diskussioner med sine kompagnoner får mulighed for at udvikle sin ledelse.

Kurset er delt op i 4 moduler, der belyser ledelse fra forskellige perspektiver. Det er ikke muligt at tilmelde sig enkeltmoduler.

Modul 1: Hvad vil vi med vores praksis? Ledelse handler bl.a. om at kunne  skabe rammer og udstikke en retning for praksis. Du vil sammen med dine kompagnoner blive introduceret for at skulle definere visioner for jeres praksis, og udarbejde en handlingsplan med konkrete mål for det kommende år.  Dette arbejde fortsætter gennem alle modulerne.

Modul 2: Hvordan skaber vi gode relationer? Som leder er det afgørende at forstå sig selv, forstå andre og ikke mindst kommunikere med omgivelserne. Det kræver selvindsigt, og du vil sammen med dine kollegaer blive gelejdet gennem en række drøftelser, funderinger og oplæg, som har til formål at inspirere og udfordre dit billede af dig selv og af dit lægeteam. Dagen er bygget op over tre sekvenser: 1. Handler om dig. Her vil du bl.a. få kollegafeedback/-refleksioner som supplement til din selvforståelse. 2. Handler om jer som ledelsesteam: Hvor er I stærke og hvilke udviklingsbehov har I? 3. Handler om jeres fremtidige ledelsesteam.

Modul 3: Hvordan skaber vi en god organisation med motiverede medarbejdere? Ledelse er at få det bedste ud af sine medarbejdere, og for at kunne det er det vigtigt at du og dine kollegaer har talt igennem, hvilke værdier praksis skal bygge på og hvilke prioriteringer, der er de vigtigste. I vil skulle definere et værdigrundlag for praksis, og I vil få konkrete værktøjer til, hvordan I gennem motiverende ledelse kan skabe engagerede og ansvarsfulde medarbejdere. Desuden handler ledelse om at kunne organisere praksis’ sådan at der er realistiske dagsplaner, konstruktive møder og retningslinjer for hvem gør hvad osv.  Du vil således også sammen med dine kollegaer arbejde med jeres egen organisering i praksis på kurset.

Modul 4: Hvordan udøves ledelse i vores praksis? Det fjerde modul vil være et fremlæggelsesmodul og opfølgning på gruppernes arbejde hen over de seneste 6 måneder.

4 Lørdage Modul 1: 6.10.2018 - Modul 2: 1.12.2018 - Modul 3: 26.1.2019 - Modul 4: 30.03.2019

Målgruppe Kurset er for kompagniskabslæger. Det er en forudsætning at alle læger i kompagniskabet deltager. Der er ikke en administrerende direktør i et kompagniskab, men flere. Da alle lægerne er ligestillede direktører er det afgørende, at der er en enig og tydelig ledelse. 

Undervisningsform: Kurset bygger på en vekslende undervisningsform af katedral, øvelser og erfaringsudveksling. Kursisterne vil under kurset være placeret sammen i kompagniskabet, og gruppearbejdet vil foregå sammen med sin praksis. Da kurset er for alle læger i et kompagniskab vil undervisningen være placeret om lørdagen, således man ikke skal lukke praksis. Kurset løber over 4 lørdage fordelt over 6 måneder.

Kurset er godkendt af Fonden for almen praksis til 4 dages refusion og ikke under aftalen for systematisk efteruddannelse: Ialt 4 dage.
 

 

Praktisk information

Tidspunkt
6. oktober 2018 til 30. marts 2019

Tilmeldingsfrist
13. august 2018

Form

Eksternat

Status
VVenteliste

Kursusleder